31 august, 2012

Sebs værelse...

Her er endnu et billed af nedrivningen af indmaden af vores hus...

Denne gang er det Sebastians værelse taget fra køkkenet. Selv det gulv Allan og jeg lagde da vi flyttede ind i 2001 er fjernet (det findes dog stadig hos Sofie... en kort tid endnu.)

Det er meningen af døråbningen mellem bryggeset og Sebs værelse skal fjernes.



6 timer senere...


29 august, 2012

Et hus uden indmad...

Der er sket en del over de sidste par dage. Vores håndværkere er gået i gang med at rive den gamle indmad ud af huset.

Se for eksempel vores køkken:

Da vi flyttede ud den 17. august:

I går da jeg kom forbi lige da de var startet på køkkenet (28. august):

Og i dag 29. august:

Eller vores badeværelse:
17. august:

I dag 29 august:

Og resten af huset er på samme måde. Rigtig meget af indmaden er taget ud. Hele køkkenet - bortset fra halvmuren, toiletter, alt i Mathildes og Sebastians værelser og meget mere.

22 august, 2012

1. byggemøde

Så er håndværkerne rykket ind. Alle radiatorer er demonteret, det samme er toiletterne. I næste uge går de for alvor videre med at rydde huset. Og så kommer turen meget hurtigt til taget.

Og så var det tid til første byggemøde i dag.

  • Hvor skal der placeres spots i lofterne?
  • Hvad farve skal væggene have, og med hvilken glans skal de males?
  • Skal skabsvæggen i soveværelset stå på sokkel eller direkte på gulv?
  • Hvor skal internet-indtaget placeres?
  • Hvilken type karm skal den franske dør have?
  • Giver det mening at forberede solvarme-anlæg?
  • Skal strøm-tavlen skiftes til en mere moderne/sikker?
  • Skal termostaterne på radiatorerne udskiftes, når de gen-monteres?
  • Skal der rykkes rundt på lampe-udtag?
  • Hvad med vindues-karmene? Skal der laves ekstra i køkkenet?

Pyyhhh. Spørgsmålene er mange, og vi ved, at mange flere venter. Men hvor er det dog fedt at kunne være med til at bestemme, hvordan det hele præcist skal være!

20 august, 2012

Så er fase 1 slut...

... og det vil sige at huset er tomt og klar til at håndværkerne kan starte i morgen.

Stuen er tom. Her skal der ikke ske så forfærdeligt meget: Nyt gulv, nye vægge, nye vinduer og nyt loft :-) Ellers ikke noget. Nå, ja: så forsvinder vores kakkelovn.
Og vores ellers gode - men næsten 30 år gamle - køkken bliver helt nyt. Uden halvmur. Og uden skabe op mod vinduet. Men med nye gulve, nye vinduer og nyt loft. Og og et helt nyt og fedt køkken.
Og her kommer så et nyt og rart badeværelse. Ikke noget med marmor der er mere eller mindre umuligt at holde. Det bliver bare så lækkert at gå i bad igen.

12 august, 2012

15 læs senere...

13 læs til genbrugspladsen,
1 læs til Helle med alt vores brænde,
og 1 læs til flaskeautomaterne i Friheden (de gik i stykker på skift)

Og vi er nu der hvor vi "blot" skal pakke de ting vi skal have med til Vallensbæk.

Godt at ikke flytter oftere end vi faktisk gør :-)

11 august, 2012

Nyt top billed

Der er et nyt top-billed. Det er lysere - solen skinder - døren er lukket og alt vores ukrudt er væk. Men det er stadig vores hus som vi kender det... endnu...


(Det er virkelig fantastisk hvad man kan lave med en telefon...)

Halvlegsstemning...


06 august, 2012

Det er bare ikke sjovt at pakke...

Det tager bare så lang tid at pakke...

Det eneste positive er at vi må få utroligt meget plads når vi flytter tilbage til December, når jeg tænker på alt det der er kørt på genbrug, til flaskeautomaten og det brænde der ikke skulle bruges mere...

Om 11 dage er det slut...

03 august, 2012

Nu starter det...

Nu har vi fået flyttekasser - foreløbelig 80 styk - så nu starter det værste arbejde: at få pakket vores hjem ned så vi kan flytte ud i fire måneder.

Det svære bliver at få delt tingene rigtigt i tre bunker:
  • Det vi skal bruge i Vallensbæk i den næste tid.
  • Det vi først skal bruge til jul og derfor kan komme på en lager i mellemtiden
  • Det der skal smides ud...
Om to uger bor vi i vores nye midlertidige hjem...

02 august, 2012

Hvorfor???

Ind i mellem oprydning og aftaler med gud, banken, flyttemænd, og håndværkere (alle synes at dele visse fælles træk), så er det jeg tænker på hvorfor i al verden vi gør dette.

Og så kikker jeg igen på vores terrassedør og det hele er helt klart igen! Her er et billed af henholdsvis toppen og bunden af vores terrassedør.

Alle vores vinduer og dører er blevet født med huset i 1984 - og de er altså små 30 år nu. Og nu er bunden af terrassedøren blevet så mør at toppen gaber! Sidste gang døren blev åbnet - det var en fejl - måtte den lukkes igen med en stor hammer!

Alternativerne til vores ombygning kunne være at lave en helt nyt hus på samme grund eller at købe noget nyt i området. Men begge dele er faktisk noget dyrere en vores ombygning og bortset fra de ting vi nu laver om i huset er vi (eller i hvert fald jeg) ret tilfreds med resten.

Om fire måneder tænker jeg forhåbentlig ikke mere om hvorfor vi gør dette, for så er noget gået helt galt...

01 august, 2012

Her skal vi bygge, og her skal vi bo...

Vi ved, hvor vi skal bygge... selvfølgelig!

Nu ved vi så også, hvod vi skal bo mens der bliver bygget. Huset er på 92 m2 så det er noget mindre end vores eget hus, men til gengæld er vi også kun fire, da Seb er på efterskole.

To etager med stue og køkken nederst og to værelser øverst. Og så lidt have og en carport. Hvad mere kan vi ønske os?

Det bliver selvfølgelig lidt svært på flere måder: hvad skal vi have med? hvad kan vi klare os med i den tid vi skal bo der? Og hvordan sikre vi bedst muligt at vi ikke skal betale en masse i vedligeholdelse når vi flytter igen?

31 juli, 2012

Så kører toget.....

Efter at have snakket og snakket og snakket om ombygningsplaner i flere år, har vi nu endelig fået sat handling bag ordene....
Den 17. august rykker vi midlertidigt ud af huset, og håndværkerne rykker ind. Den 15. december er det omvendt. Hvis alt går efter planen. Og det GØR det !!!!! (forhåbentligt.)
Vi kommer tilbage til et hus, som har fået skiftet og opgraderet alt, hvad skiftes kan. Undtagen yder- og indervæggene.
Vi har besluttet at lave denne blog om ombygningprocessen. Så har vi et sted at smide billeder, glæder, forventning og frustrationer. Og familie, venner og ikke mindst os selv, får mulighed for undervejs - og bagefter - at se og gense hele forvandlingsprocessen.