31 august, 2012

Sebs værelse...

Her er endnu et billed af nedrivningen af indmaden af vores hus...

Denne gang er det Sebastians værelse taget fra køkkenet. Selv det gulv Allan og jeg lagde da vi flyttede ind i 2001 er fjernet (det findes dog stadig hos Sofie... en kort tid endnu.)

Det er meningen af døråbningen mellem bryggeset og Sebs værelse skal fjernes.



6 timer senere...


29 august, 2012

Et hus uden indmad...

Der er sket en del over de sidste par dage. Vores håndværkere er gået i gang med at rive den gamle indmad ud af huset.

Se for eksempel vores køkken:

Da vi flyttede ud den 17. august:

I går da jeg kom forbi lige da de var startet på køkkenet (28. august):

Og i dag 29. august:

Eller vores badeværelse:
17. august:

I dag 29 august:

Og resten af huset er på samme måde. Rigtig meget af indmaden er taget ud. Hele køkkenet - bortset fra halvmuren, toiletter, alt i Mathildes og Sebastians værelser og meget mere.

22 august, 2012

1. byggemøde

Så er håndværkerne rykket ind. Alle radiatorer er demonteret, det samme er toiletterne. I næste uge går de for alvor videre med at rydde huset. Og så kommer turen meget hurtigt til taget.

Og så var det tid til første byggemøde i dag.

  • Hvor skal der placeres spots i lofterne?
  • Hvad farve skal væggene have, og med hvilken glans skal de males?
  • Skal skabsvæggen i soveværelset stå på sokkel eller direkte på gulv?
  • Hvor skal internet-indtaget placeres?
  • Hvilken type karm skal den franske dør have?
  • Giver det mening at forberede solvarme-anlæg?
  • Skal strøm-tavlen skiftes til en mere moderne/sikker?
  • Skal termostaterne på radiatorerne udskiftes, når de gen-monteres?
  • Skal der rykkes rundt på lampe-udtag?
  • Hvad med vindues-karmene? Skal der laves ekstra i køkkenet?

Pyyhhh. Spørgsmålene er mange, og vi ved, at mange flere venter. Men hvor er det dog fedt at kunne være med til at bestemme, hvordan det hele præcist skal være!

20 august, 2012

Så er fase 1 slut...

... og det vil sige at huset er tomt og klar til at håndværkerne kan starte i morgen.

Stuen er tom. Her skal der ikke ske så forfærdeligt meget: Nyt gulv, nye vægge, nye vinduer og nyt loft :-) Ellers ikke noget. Nå, ja: så forsvinder vores kakkelovn.
Og vores ellers gode - men næsten 30 år gamle - køkken bliver helt nyt. Uden halvmur. Og uden skabe op mod vinduet. Men med nye gulve, nye vinduer og nyt loft. Og og et helt nyt og fedt køkken.
Og her kommer så et nyt og rart badeværelse. Ikke noget med marmor der er mere eller mindre umuligt at holde. Det bliver bare så lækkert at gå i bad igen.

12 august, 2012

15 læs senere...

13 læs til genbrugspladsen,
1 læs til Helle med alt vores brænde,
og 1 læs til flaskeautomaterne i Friheden (de gik i stykker på skift)

Og vi er nu der hvor vi "blot" skal pakke de ting vi skal have med til Vallensbæk.

Godt at ikke flytter oftere end vi faktisk gør :-)